At staa bag paa ladet af en ladvogn

Man kender det alt for godt. Det er mandag aften, man er fire mennesker samlet og har lavet mad og nydt et glas roedvin som kun voksne mennesker kan. Og foer man ved af det staar man og spiller minigolf med henholdsvis en tomat og et graeskar inde i stuen. Det sker altid. Heldigvis holdt Edmund, radiografen paa hospitalet, fest. Dvs at man parkerer sin ladvogn i forhaven, skruer hulens hoejt op for negertechno’en i bilanlaeget, og taender det orange blink. Kan ik helt forstaa hvorfor man ik har gjort det noget foer. For sulan negernumserne fik ladet bagpaa til at gynge. Og man finder hurtigt ud af, at man som hvid skabning ikke er skabt til at danse. Det hjaelper oellene heldigvis paa.

Det kunne slutte her. En god fest som man kun kan opleve dem i Afrika. Men nej, der skal mere til. Oel- og Savannah Dry-beholdningerne (en local, men staerk cider drik) er i bund, og det skal der laves om paa. Saa hele festen bagpaa ladet koerer ud forbi sikkerhedsvagternes store oejne og fem kilometer ud ad grusvejen mod ingenting. Eller dvs, mod den naermeste Shebeen (oelskur). Men tro det eller lad vaer, de havde lukket. Og ville ikke aabne. Men kapitalismens kloer er naaet ud i alle verdens afkroge, saa de ku godt saelge et par rammer oel og savannah dry. Og saa ku festen fortsaette. Paa ladet. Parkeret ude midt i ingenting. Ind til solopgang og lidt til. Fuck Afrika er fedt.

Selvfoelgelig er der en morale til historien som der er til enhver god historie. Hvis chauffoeren er stiv skal du bare holde bedre fast i gulvet.