Man kender det alt for godt. Det er mandag aften, man er fire mennesker samlet og har lavet mad og nydt et glas roedvin som kun voksne mennesker kan. Og foer man ved af det staar man og spiller minigolf med henholdsvis en tomat og et graeskar inde i stuen. Det sker altid. Heldigvis holdt Edmund, radiografen paa hospitalet, fest. Dvs at man parkerer sin ladvogn i forhaven, skruer hulens hoejt op for negertechno’en i bilanlaeget, og taender det orange blink. Kan ik helt forstaa hvorfor man ik har gjort det noget foer. For sulan negernumserne fik ladet bagpaa til at gynge. Og man finder hurtigt ud af, at man som hvid skabning ikke er skabt til at danse. Det hjaelper oellene heldigvis paa.
Det kunne slutte her. En god fest som man kun kan opleve dem i Afrika. Men nej, der skal mere til. Oel- og Savannah Dry-beholdningerne (en local, men staerk cider drik) er i bund, og det skal der laves om paa. Saa hele festen bagpaa ladet koerer ud forbi sikkerhedsvagternes store oejne og fem kilometer ud ad grusvejen mod ingenting. Eller dvs, mod den naermeste Shebeen (oelskur). Men tro det eller lad vaer, de havde lukket. Og ville ikke aabne. Men kapitalismens kloer er naaet ud i alle verdens afkroge, saa de ku godt saelge et par rammer oel og savannah dry. Og saa ku festen fortsaette. Paa ladet. Parkeret ude midt i ingenting. Ind til solopgang og lidt til. Fuck Afrika er fedt.
Selvfoelgelig er der en morale til historien som der er til enhver god historie. Hvis chauffoeren er stiv skal du bare holde bedre fast i gulvet.
Sunday, December 21, 2008
Monday, October 27, 2008
Koed.
Efter arbejde var vi nede fra bjerget for at koebe ind i den lokale Spar. Lidt maerkeligt naar man selv syntes at tingene i biksen er dyre. Og saa staar der en Syd Afrikaner i koen og kigger over i ens kurv paa ting som han aldrig faar raad til. I deres kurve er der broed, billig frossen kylling, majs-pulver, maelk og maaske en cola. Tingene bliver lagt paa disken i prioriteret raekkefoelge. Slaar pengene ikke til faar man det mest noedvendige med hjem. At skulle faa daarlig samvittighed over at koebe groentsager.
Groentsager er ikke det store hit. Koed derimod. Paa de to uger jeg har vaeret her har jeg indtaget mere koed end i mit hidtige (stav??/###) liv. Inklusiv USA tur. Man griller for haardt. Efter en rugby kamp moedes folk paa parkeingspladsen, tager grillen frem (fra pick-up'en naturligvis) og holder en barbeque. Masser af oel naturligvis. Mads og jeg sku koebe en boef. 'Stor eller lille?' spoer slagter-damen. 'Tjaa-oooeh-booeh' svarer vi hvortil hun siger hun starter med at skaere en lille. Den vejer 600 g. 'Hvor mange skal i have?' Og endnu engang foeler man sig en smule homoseksuel idet vi vaelger at dele en boef. Slagterens soen spiser to hverdag. Men han spiller ogsaa rugby.
Man kan se det paa befolkningen, dvs i hvert fald paa afrikaan'erne (den hvide hollandsk-hostende del af befolkningen). Efter at vaere strukket ud kommer t-shirten aldrig rigtig ind igen, den blafrer ligesom ud fra maven. Heldigvis er nationaldragten ultrakorte shorts, som akkompanierer en udspaendt mave saa smukt. Nae, saa er det godt mads og jeg har koebt ind til en omgang minnestrome suppe og i oevrigt loeber i bakkerne heroppe.
Boesser.
Groentsager er ikke det store hit. Koed derimod. Paa de to uger jeg har vaeret her har jeg indtaget mere koed end i mit hidtige (stav??/###) liv. Inklusiv USA tur. Man griller for haardt. Efter en rugby kamp moedes folk paa parkeingspladsen, tager grillen frem (fra pick-up'en naturligvis) og holder en barbeque. Masser af oel naturligvis. Mads og jeg sku koebe en boef. 'Stor eller lille?' spoer slagter-damen. 'Tjaa-oooeh-booeh' svarer vi hvortil hun siger hun starter med at skaere en lille. Den vejer 600 g. 'Hvor mange skal i have?' Og endnu engang foeler man sig en smule homoseksuel idet vi vaelger at dele en boef. Slagterens soen spiser to hverdag. Men han spiller ogsaa rugby.
Man kan se det paa befolkningen, dvs i hvert fald paa afrikaan'erne (den hvide hollandsk-hostende del af befolkningen). Efter at vaere strukket ud kommer t-shirten aldrig rigtig ind igen, den blafrer ligesom ud fra maven. Heldigvis er nationaldragten ultrakorte shorts, som akkompanierer en udspaendt mave saa smukt. Nae, saa er det godt mads og jeg har koebt ind til en omgang minnestrome suppe og i oevrigt loeber i bakkerne heroppe.
Boesser.
Sunday, October 26, 2008
Bethesda Hospital
Hvem ville ikke glaede sig og vaere stolt hvis man for ti aar siden kunne se ind i fremtiden og se sig selv staa og danse - smaaberuset af oel, med en groen Heineken kasket paa krydderen og en blinkende Jaegermeister refleksting paa bukserne - med den tykke pige alle de andre alle born driller, mens resten af white-trashet i baren, inkl pigens foraeldre, drikker videre efter det lokale rugby hold har vundet mesterskabet. Velkommen til Syd Afrika.
Mads og jeg er langt om laenge landet i den del af landet hvor vi skal tilbringe de naeste par maaneder. Byen hedder Ubombo og er ca ligesaa stor som to huse langs en markvej. Men det er heroppe paa bjerget Bethesda hospital ligger, lagt her af kristne i det gode gamle dage saa man som hvid ikke fik malaria og doede og Black Water Fever (man tisser blod). Meget smuk beliggenhed, men temmelig upraktisk for patienter der paa en eller anden maade skal fragte sig selv herop.
Hospitalet har en medicinsk afdeling (opdelt efter koen, kirugisk (smaa kirurgi), paediatrisk, tuberkulose (TB) og en HIV klinik. Sikkert meget godt da 50% af folk her har HIV, den hoejeste praevalens i verden. Man glemmer ikke at tage visir paa og tage to par handsker paa naar man skal staa med haenderne begravet i en mave med HIV-inficeret blod. Modsat hvad jeg forventede er antiretroviral-behandling (HIV-behandling) tilgaengelig, men det er selvfoelgelig langt fra, langt fra alle der faar og i oevrigt oensker at faa den. Det er der alligevel heller ikke raad til. Men for sulan den 'impact' det har paa samfundet at halvdelen af den arbejdsdygtige befolkning har en livstruende sygdom. Man faar set alle aspekter af AIDS(en evt konsekvens af HIV infektion). Hvis folk ik har HIV har de TB. Hoejst sandsynlig begge. TB kraever en langvarig (6 mdr) behandling med mange bivirkninger. Ergo er det sjaeldent den gennemfoeres. Men man ved det ikke, for det er svaert at foelge op paa. Derfor udvikles multi-resistent TB. Og aabenbart ogsaa noget der hedder extremely-multi-drug-resistant TB. De patienter bliver lukket vaek og behandlet af folk i rumdragter, ikke for sjov.
Hospitalet har ca 10 laeger. Laegemangel er et kaempeproblem (hvor det ikke det), saa alle der gennemforer en uddannelse skal igennem et aars communityservice (ogsaa andre end laeger). Meget smart maade at faa daekket de landlige omraader paa. I den sammenhaeng er Thisted en metropol set i turnus oejemed. Der er mange udenlandske laeger, heriblandt tre polakker og et par stykker fra Congo. Kvaliteten er, hvad skal man kalde det, svingende. Men jeg var med den ene polak inde til en abdominal katastrofe - rumperet livmoder og blaere (oversat: ik saa godt). Barnet laa i maven, doedt desvaerre, og maven var fyldt med blod. Men i loebet af den tre timer lange operation fik den her gamle gut stoppet bloedningen (svaert), lappet livmoder og blaere sammen, stabiliseret patienten og overfoert hende til stoerre hospital - det var vildt at vaere med til!
Og skulle du vaere i tvivl, for det er man jo af og til, om man skal bruge et organisk baseret ukrudtsmiddel til at begaa selvmord med, saa lad vaere. Jeg er sikker paa din arbejdsgiver vil kunne hjaelpe sig med probelemet. Ha det godt, hej hej.
Mads og jeg er langt om laenge landet i den del af landet hvor vi skal tilbringe de naeste par maaneder. Byen hedder Ubombo og er ca ligesaa stor som to huse langs en markvej. Men det er heroppe paa bjerget Bethesda hospital ligger, lagt her af kristne i det gode gamle dage saa man som hvid ikke fik malaria og doede og Black Water Fever (man tisser blod). Meget smuk beliggenhed, men temmelig upraktisk for patienter der paa en eller anden maade skal fragte sig selv herop.
Hospitalet har en medicinsk afdeling (opdelt efter koen, kirugisk (smaa kirurgi), paediatrisk, tuberkulose (TB) og en HIV klinik. Sikkert meget godt da 50% af folk her har HIV, den hoejeste praevalens i verden. Man glemmer ikke at tage visir paa og tage to par handsker paa naar man skal staa med haenderne begravet i en mave med HIV-inficeret blod. Modsat hvad jeg forventede er antiretroviral-behandling (HIV-behandling) tilgaengelig, men det er selvfoelgelig langt fra, langt fra alle der faar og i oevrigt oensker at faa den. Det er der alligevel heller ikke raad til. Men for sulan den 'impact' det har paa samfundet at halvdelen af den arbejdsdygtige befolkning har en livstruende sygdom. Man faar set alle aspekter af AIDS(en evt konsekvens af HIV infektion). Hvis folk ik har HIV har de TB. Hoejst sandsynlig begge. TB kraever en langvarig (6 mdr) behandling med mange bivirkninger. Ergo er det sjaeldent den gennemfoeres. Men man ved det ikke, for det er svaert at foelge op paa. Derfor udvikles multi-resistent TB. Og aabenbart ogsaa noget der hedder extremely-multi-drug-resistant TB. De patienter bliver lukket vaek og behandlet af folk i rumdragter, ikke for sjov.
Hospitalet har ca 10 laeger. Laegemangel er et kaempeproblem (hvor det ikke det), saa alle der gennemforer en uddannelse skal igennem et aars communityservice (ogsaa andre end laeger). Meget smart maade at faa daekket de landlige omraader paa. I den sammenhaeng er Thisted en metropol set i turnus oejemed. Der er mange udenlandske laeger, heriblandt tre polakker og et par stykker fra Congo. Kvaliteten er, hvad skal man kalde det, svingende. Men jeg var med den ene polak inde til en abdominal katastrofe - rumperet livmoder og blaere (oversat: ik saa godt). Barnet laa i maven, doedt desvaerre, og maven var fyldt med blod. Men i loebet af den tre timer lange operation fik den her gamle gut stoppet bloedningen (svaert), lappet livmoder og blaere sammen, stabiliseret patienten og overfoert hende til stoerre hospital - det var vildt at vaere med til!
Og skulle du vaere i tvivl, for det er man jo af og til, om man skal bruge et organisk baseret ukrudtsmiddel til at begaa selvmord med, saa lad vaere. Jeg er sikker paa din arbejdsgiver vil kunne hjaelpe sig med probelemet. Ha det godt, hej hej.
Tuesday, October 14, 2008
Waterval Boven
Halloej
Er vel ankommet til SA i onsdags. Landede og efter en time sad vi i en bus paa vej ud af storbyen med al dens vold og hvad nu. Vi ankom til Waterval Boven, godt oemme i bagen efter 1000 timer i traek i offentlig transport. Boven er en lille lorteby, i den ene ende beboet af hill billys -eller white trash som man siger hernede, i den anden ende bor alle de sorte i township'en, som er en blanding af smaa huse og slum. Den hvide del er som en soevnig bondeby skal vaere. Fx gaar der lige nu en hoene/kylling ting rundt mellem benene paa mig...
Men det er jo klatring vi kom for. Perfekt siger jeg bare. LAndskabet rundt om byen er bakket, og der er dale med store klippesider. Bakkerne minder om hede, med lidt buskads og traer her og der. Klippen har den mest fantastiske roede farve, er lodret til let overhaengende, og af utrolig god kvalitet! De fleste af ruterne er mellem 20 og 35 m lange! Her er den bedste klatring jeg nogensinde har proevet og i de smukkeste omgivelser! Vejret er temmelig hedt, ca. 30 grader om dagen, dejligt behageligt efter solnedgang (kl 19), og lidt koldt om natten. Klatringen foregaar i skyggen.
Det skal som en bagatel naevnes at vores naturlige talenter har medfoert, at det lokale og i oevrigt meget anerkendte blad, Get It (i kender det og har sikkert abbonement), ville lave en artikel om os. Og klatring i waterval boven. Vi har faaet lidt pics, haaber jeg kan uploade dem senere.
Det har vaeret super hygeligt at moede forskellige folk her. Alle er utrolig imoedekommende og virker oprigtig intereseret. Jan, en knaegt paa min alder, der er saa skildoejet at han se forlaens og baglaens pa samme tid, som bestyrer klatre-adventure-biksen. Han tog os ned i townshipen den foerste aften og introduserede os for dusty chicken - en biks hvor der i store olietoender grilles kylling med hjemmelavet sovs til -og selvfoelglig en-liters mandeoel. Weekenden bragte en gruppe medicinstuderende fra Johannesburg forbi. De sagde ikke direkte at vores groentsagsgryde var boesset, men deres evige prakken os grillet 'game' paa vidnede om det. Og Mike, en gut der arbejder i filmindustrien og i oevrigt guider folk rundt paa tur i SA, som introducerede os for Mamtou, det lokale ildvand. Betyder noget i retning af et slag i hovedet. Det blev indtaget paa den mest hill billy'ed bar, hvor de to 16 aarige buttede toeser totalt smurt ind i afbleget haar og makeup langede drinks over bordet til byen. Maendene spillede billiard og boernene passede de smaa boern der matte vente paa foraeldrene. Og man kan kun koere hjem fra Sharkys. Men hvad, naar politiet nu er mere stive end man selv er. Vi var ogsaa inde pa den sorte bar, har var der lidt mere livligt og bedre musik. Og absolut ingen hvide.
Vi fik ogsaa et ride ud til klippen en dag af et flinkt kaerestepar. Hun laeser til laerer. Mangler et arr. Kommer til at tjene 2000 RAN (100 kr ca 120 RAN) om maaneden som uddannet laere. Husleje ca 3500. Madpriser naesten som i DK. Det haenger ik helt sammen. Slet ikke naar man tjene 4000 om maaneden som au-pair pige.
Vi har et par klatredage igen inden vi loerdag skal over swaziland for soendag at komme til Mkuze, Umbombo og saa Bethesda Hospital. Snakkede med kelly, vores kontakt laege, han forsikrede os at nogen nok sku komme og hente os i Mkuze og at vi nok sku faa det sjovt. Tyder jo meget. Naeste etape foelger.
Er vel ankommet til SA i onsdags. Landede og efter en time sad vi i en bus paa vej ud af storbyen med al dens vold og hvad nu. Vi ankom til Waterval Boven, godt oemme i bagen efter 1000 timer i traek i offentlig transport. Boven er en lille lorteby, i den ene ende beboet af hill billys -eller white trash som man siger hernede, i den anden ende bor alle de sorte i township'en, som er en blanding af smaa huse og slum. Den hvide del er som en soevnig bondeby skal vaere. Fx gaar der lige nu en hoene/kylling ting rundt mellem benene paa mig...
Men det er jo klatring vi kom for. Perfekt siger jeg bare. LAndskabet rundt om byen er bakket, og der er dale med store klippesider. Bakkerne minder om hede, med lidt buskads og traer her og der. Klippen har den mest fantastiske roede farve, er lodret til let overhaengende, og af utrolig god kvalitet! De fleste af ruterne er mellem 20 og 35 m lange! Her er den bedste klatring jeg nogensinde har proevet og i de smukkeste omgivelser! Vejret er temmelig hedt, ca. 30 grader om dagen, dejligt behageligt efter solnedgang (kl 19), og lidt koldt om natten. Klatringen foregaar i skyggen.
Det skal som en bagatel naevnes at vores naturlige talenter har medfoert, at det lokale og i oevrigt meget anerkendte blad, Get It (i kender det og har sikkert abbonement), ville lave en artikel om os. Og klatring i waterval boven. Vi har faaet lidt pics, haaber jeg kan uploade dem senere.
Det har vaeret super hygeligt at moede forskellige folk her. Alle er utrolig imoedekommende og virker oprigtig intereseret. Jan, en knaegt paa min alder, der er saa skildoejet at han se forlaens og baglaens pa samme tid, som bestyrer klatre-adventure-biksen. Han tog os ned i townshipen den foerste aften og introduserede os for dusty chicken - en biks hvor der i store olietoender grilles kylling med hjemmelavet sovs til -og selvfoelglig en-liters mandeoel. Weekenden bragte en gruppe medicinstuderende fra Johannesburg forbi. De sagde ikke direkte at vores groentsagsgryde var boesset, men deres evige prakken os grillet 'game' paa vidnede om det. Og Mike, en gut der arbejder i filmindustrien og i oevrigt guider folk rundt paa tur i SA, som introducerede os for Mamtou, det lokale ildvand. Betyder noget i retning af et slag i hovedet. Det blev indtaget paa den mest hill billy'ed bar, hvor de to 16 aarige buttede toeser totalt smurt ind i afbleget haar og makeup langede drinks over bordet til byen. Maendene spillede billiard og boernene passede de smaa boern der matte vente paa foraeldrene. Og man kan kun koere hjem fra Sharkys. Men hvad, naar politiet nu er mere stive end man selv er. Vi var ogsaa inde pa den sorte bar, har var der lidt mere livligt og bedre musik. Og absolut ingen hvide.
Vi fik ogsaa et ride ud til klippen en dag af et flinkt kaerestepar. Hun laeser til laerer. Mangler et arr. Kommer til at tjene 2000 RAN (100 kr ca 120 RAN) om maaneden som uddannet laere. Husleje ca 3500. Madpriser naesten som i DK. Det haenger ik helt sammen. Slet ikke naar man tjene 4000 om maaneden som au-pair pige.
Vi har et par klatredage igen inden vi loerdag skal over swaziland for soendag at komme til Mkuze, Umbombo og saa Bethesda Hospital. Snakkede med kelly, vores kontakt laege, han forsikrede os at nogen nok sku komme og hente os i Mkuze og at vi nok sku faa det sjovt. Tyder jo meget. Naeste etape foelger.
Sunday, October 5, 2008
Den spæde start
OK, dette er så det over-hypede, såkaldte blog. Sikker smart nok, vi får se. Her vil jeg, i hvert fald forsøge, at lægge bretninger ud fra mit klinikophold ved Bethesda Hospital, Sydafrika.
Subscribe to:
Comments (Atom)